Sidste nyt fra forskerne inden året rinder ud

Henrik DHenrik Ditzel er professor, overlæge og dr.med. inden for cancerforskning og onkologi. Er til daglig leder af en stor laboratorieforskningsgruppe på Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet.

Tre markører påvist at bane veje til individualiseret antihormonbehandling af brystkræft 

DCTB forsker Henrik Ditzel og hans kolleger har identificeret tre markører, der viser hvilke patienter med hormonfølsom brystkræft, der kan have gavn af medikamentet Tamoxifen.

Hvad har I fundet ud af i jeres studie?

– Vi har identificeret tre markører (gener), hvis udtryk i kræftknuden med statistisk sikkerhed kan inddele patienter med hormonfølsom brystkræft i to grupper. De patienter, der har et højt niveau af disse markører, vil med større sandsynlighed have gavn af antihormonbehandling med Tamoxifen.

– De tre markører har vi oprindeligt udviklet ved at undersøge patienter i et tidligt stadie af brystkræft, hvor den ikke har spredt sig. Det studie blev publiceret i 2013.

– I det nuværende studie har vi så bekræftet, at disse markører også kan forudsige gavn af behandling ved metastatisk brystkræft, altså hos patienter, hvor sygdommen har spredt sig.

– Derudover har vi bekræftet, at teknikken er yderst robust og reproducerbar, da den kan overføres til et nyt laboratorie og endda et andet land, nemlig Holland, som vi har et samarbejde kørende med.

Hvorfor er resultatet vigtigt?

– Efter en operation for brystkræft bliver patientens knude undersøgt af patologer for forskellige markører, som hjælper med at guide lægerne til den behandling, patienten sandsynligvis vil få mest gavn af.

– På  trods af intens forskning gennem årtier er det endnu ikke lykkedes at finde markører, der med sikkerhed kan give information om hvorvidt tamoxifenbehandling vil være tilstrækkelig behandling at give til kvinder, hvis kræftknude er afhængig af det kvindelige kønshormon for vækst.

– Cirka 80% af alle brystkræftpatienter hører til denne gruppe, og cirka 30% af dem vil få tilbagefald af sygdommen som et udtryk for, at standardbehandlingen ikke har virket tilstrækkeligt.

Hvad er fremtidsperspektiverne?
– De tre markører kan direkte implementeres som en del af et eventuelt fremadrettet studie på hormonfølsomme brystkræftpatienter. Det vil dog tage tid – måske flere år, før markørerne kan indgå i rutinetest.

Hvilken betydning kan disse forskningsresultater få for patienterne?
– Forhåbentlig vil dette studie sammen med andre studier på sigt medføre en mere individualiseret behandling af patienter med brystkræft.

– Målet er, at vi vil analysere den enkelte patients kræftknude, og derved være behjælpelig med at guide onkologerne til at give den mest optimale behandling.

Viderebragt med få modifikationer fra Odense Universitetshospitals hjemmeside / skrevet af Marianne Lie Becker

Læs artiklen – Publiceret i det videnskabelige tidsskrift “Molecular Oncology” under titlen ”Evaluation of the ability of adjuvant tamoxifen-benefit gene signatures to predict outcome of hormone-naïve estrogen receptor-positive breast cancer patients treated with tamoxifen in the advanced setting” med Anieta Sieuwerts og Maria Lyng som delt førsteforfattere.

Fakta om tamoxifen
Tamoxifen er ét af de antihormoner, som tilbydes som efterbehandling af brystkræft.Tamoxifen virker ved at forhindre kræftknuden i at vokse af det østrogen, der normalt produceres i kvindekroppen. Tamoxifen virker blokerende, så østrogen ikke kan give næring til østrogenfølsomme brystkræftceller.

.