Julen nærmer sig…….

*Charlotte Trippetti

Julen banker på og er lige om hjørnet og er du ikke helt på plads med dine gaver, så har vi en super julegaveidé, der giver mening:

Gi´ en donation på kr. 200,- til forskning i brystkræft, til én du holder af eller til én som har alt! Du skal blot overføre penge på MobilePay nr. 60718370 – husk navn, adresse og cpr-nr. – så kan det næsten ikke blive nemmere! Og du er med til at gøre en stor forskel!

Året der gik

A Race Against Breast Cancer har haft endnu et godt og travlt år.

Vi kom igen i år i mål med vores 100 donationer á kr. 200,- som staten kræver at man skal have i hus hvert år for at kunne eksistere som Fond. STORT tak til alle jer, som var så fantastiske at donere dette beløb til os. Vi kommer til at skulle indsamle beløbet igen i 2016 og håber på, at I vil være med endnu engang til at støtte os.

Mange virksomheder er med til at gøre en forskel. Især vil vi nævne Vileda, som i år samlede et rekord stort beløb ind på 130.695,- kr. Kender du en virksomhed der har lyst til at støtte os så send os en mail på info@araceagainstbreastcancer.dk

A Race Against Breast Cancer har også været så heldige at få en donation i form af ny hjemmeside. Tak til Malene Graff fra GraffPlus, som har været så super fantastisk og lave den for os. Ta´et kig rundt på siderne og kom gerne med input – vi er meget stolte af den og synes, at den er blevet super flot. Håber I kan li´ den!

Vi har fået mange donationer siden vores start, som vi har givet UBESKÅRET videre til forskningen i brystkræft – vi har indsamlet i alt Kr. 13.174.443,80 

TAK til alle som har været med i kampen!

Vi ønsker jer hermed alle sammen en rigtig Glædelig Jul og et fantastisk og lykkebringende Nytår. Vi i fonden glæder os vildt til året 2016 – det bliver helt sikkert endnu et spændende år!

 

Fra os alle frivillige i A Race Against Breast Cancer

 .