Tak for denne gang

Med en indsamling på over 14 millioner kroner, 3 fantastiske catwalks, og ikke mindst udstillinger, med skønne, skaldede kvinder i kemobehandling for brystkræft, har A Race Against Breast Cancer slået fast, at power, kvindelighed og skønhed ikke forsvinder, fordi man bliver skaldet, og at det gør en forskel at indsamle penge til forskning i brystkræft.

I forbindelse med professor Nils Brünners pensionering i 2018 er det blevet besluttet, at Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning (DCTB) nedlægges. Dermed forsvinder fondens berettigelse, da eneste formål er at samle ind til DCTB. 2018 forventes derfor at være slutåret for fonden, og indsatsen vil derfor dreje sig om afvikling og uddeling af de resterende midler.

Vi vil på DCTB-forskernes og A Race Against Breast Cancer vegne, gerne rette en meget stor tak til alle de frivillige der har arbejdet for A Race Against Breast Cancer og til alle de fonde og enkelt personer der har støtte denne vigtige sag.
Vi har opnået en langt bedre forståelse af brystkræftens biologi, og denne viden er brugt til at udvikle nye metoder, biomarkører og lægemidler til gavn for de mange kvinder, der rammes af brystkræft.

Midlerne fra fonden har bl.a. gjort det muligt at tilvejebringe solide eksperimentelle forskningsresultater som efterfølgende har været validere i klinisk brystkræft prøver fra patienter og nu er klar til at blive afprøvet i kliniske undersøgelser.

Støtten fra har også resulteret i, at vi har kunnet opnå støtte fra andre fonde, herunder Danmarks Grundforskningsfond. Som det fremgår nedenfor, har DCTB-forskerne udviklet flere forskellige metoder til tidlig opsporing af brystkræft. Endvidere har de identificeret molekylære mekanismer for resistensudvikling (manglende effekt af kræftbehandlingen) og taget nogle af disse fund videre til klinikken, dels ved at udvikle metoder til Præcisions Medicin, og dels ved at identificere lægemidler, der kan gribe ind i cellernes signalveje, så lægemiddelresistensen bliver brudt. Samlet kan det derfor konkluderes, at støtten via A Race Against Breast Cancer har været en grundlæggende forudsætning for den brystkræftforskning, som DCTB-medlemmerne har udført i de sidste 10 år.

De bedste hilsner
Henrik Ditzel & Josina Bergsøe
A Race Against Breast Cancer’s bestyrelse

DCTB-forskernes beskrivelse af nogle af deres videnskabelige resultater:

Tidlig opsporing af brystkræft
Vi har indsamlet blodprøver fra ca. 1.400 brystkræftpatienter og ca. 100 kvinder med en godartet knude i brystet. Prøverne blev taget lige inden, kvinderne skulle opereres for deres brystkræftsygdom. Disse prøver har været anvendt til at teste, om en meget sensitiv metode (proximity ligation assay) kunne anvendes til at måle niveauerne af proteiner i cirkulationen, der kunne have information om om- fanget af den givne brystkræftpatient sygdomsforløb. Disse analyser viste, at metoden fungerer, men at niveauerne af proteiner (TIMP-1, MMP9) og komplekset mellem TIMP-1/MMP9 ikke har prognostisk værdi. Vi har endvidere undersøgt en række proteiner (P4HB, Park7/DJ, PRDX2, CALR, CLIC-1 og TPI1) som lovende kandidater til tidlig opsporing af brystkræft. Disse proteiner blev ved hjælp af en etableret og valideret analysemetode identificeret som værende udskilt direkte fra patienters brystkræftceller.
Ved at analysere niveauet af disse proteiner i blodprøver fra hhv. brystkræftpatienter og kvinder med godartede knuder har vi vist, at nogle af disse proteiner er forøgede i blodprøver fra brystkræftpatienter. Dette åbner op for fremtidige studier, hvor vi vil undersøge disse proteiner nærmere med hensyn til tidlig opsporing af brystkræft via en blodprøve.
I blodprøver fra kræftramte kvinder har vi endvidere identificeret en mangedobling (amplifikation) af en specifik del af arvemateriale. Dette materiale stammer fra patienternes kræft, og vi har fundet, at de patienter, der har mangedoblingen i deres blod (målt før deres brystkræftoperation), har meget høj risiko for, at kræftsygdommen kommer tilbage indenfor 5 år, eller de udvikler resistens over for behandling med tumorekspansion til følge. I andre studier har vi udviklet og valideret en microRNA-profil, der kan anvendes til at spore tidlig stadie brystkræft ved hjælp af en blodprøve.

Resistens
Vi har primært arbejdet inden for kemoterapiresistens og antihormonresistens. Med hensyn til kemoterapiresistens har vi udviklet nye analysemetoder, der kan anvendes til at forudsige resistens/respons overfor specifikke typer af kemoterapi, der anvendes til behandling af brystkræft. Vi har endvidere kun- net vise, at visse lægemidler, ex antabus, kan blokere resistens overfor docetaxel og paclitaxel, som er to stoffer, der udgør hjørnestenene i moderne brystkræftbehandling. Efter talrige laboratorieforsøg er vi nu klar til at afprøve antabus sammen med kemoterapi i behandlingen af brystkræftpatienter, hvor kemoterapi alene ikke længere virker. Disse kliniske forsøg påbegyndes i 2018. Vi har også identificeret et andet lægemiddel, SCO-101, der har effekt på brystkræftceller efter, at de er blevet resistente over for standard kemoterapi. Vi håber at kunne begynde klinisk fase 2 undersøgelser med dette stof i begyn- delsen af 2019.
Med hensyn til anti-hormonbehandling (endokrinbehandling) har mange patienter gavn af denne behandling efter operation. Imidlertid er denne behandling virkningsløs hos ca. 25 % af patienterne, og disse får tilbagefald af sygdommen. Baggrunden herfor kendes ikke med sikkerhed, men skyldes sandsynligvis ændringer i vigtige signaleringsveje i kræftcellerne, der gør, at de udvikler resistens overfor den antihormonale behandling. Vores og andres resultater tyder på, at det vil være muligt at forudsige, om endokrinbehandling er tilstrækkelig for en given patient, eller om yderligere behandling skal tilbydes. Vi har arbejdet intens på at fremkomme med viden, der kan give en detaljeret forståelse af de signalveje, der er involveret i resistensudviklingen overfor endokrinbehandling og identificere vigtige molekyler med det formål at udvikle nye lægemidler.
Et af de nye lægemidler, der tyder på at gavne patienter med resistens overfor antihormonal behandling, er lægemidlet palbociclib, der er en såkaldt CDK4/6 hæmmer. Dette lægemiddel er fornyelig godkendt i Danmark til patienter med udbredt brystkræftsygdom. Palbociclib gives i kombination med antihormonal behandling, nemlig aromatasehæmmere eller fulvestrant. Dette har vist at mindske antallet af sygdomstilbagefald hos den patientgruppe, der fik kombinationsbehandlingen, i forhold til gruppen, der modtager den normale antihormonale behandling.
Man har ikke specifik undersøgt kombinationsbehandlingen hos patienter med resistens over for den antihormonale behandling. Da ikke alle vil have gavn af kombinationsbehandlingen, og idet behandlingen er meget dyr, har lægerne på kræftbehandlingsafdelingerne brug for biomarkører (laboratorietests), der kan indikere, om antihormonal behandling for en given patient er utilstrækkelig, og patienten derfor skal tilbydes en CDK4/6 hæmmer.
Ved brug af globale genekspressionsanalyser har vi fundet et øget niveau af CDK6 i en række brystkræft celler, der er resistente over for det antihormonelle lægemiddel fulvestrant. Vi har også vist, at reduk- tion af CDK6-niveauet i disse celler gør dem følsomme igen overfor fulvestrant. Dette viser, at CDK6 spiller en vigtig rolle i disse kræftceller. Interessant nok kan netop disse fulvestrant-resistente kræftceller effektivt udryddes, når de eksponeres til CDK4/6-hæmmerbehandling, hvilket er særdeles lovende for kommende patientbehandling. Endvidere har vores analyser af CDK6-niveauet i biopsier fra metastaser fra brystkræftpatienter behandlet med fulvestrant vist, at CDK6 kan bruges som en prædiktiv bio- markør for fulvestrant effekt.